Naturturist - home




pdf

 

Lundby Krat 
Aalborg kommune. 
Afstand Aalborg 10 km.
Ca. 38 ha, del af offentligt, fredet område på 104 ha (Lundby Bakker)
Information på P-plads.


Landskab og geologi
Når man nærmer sig kommunens to største skovområder Hammer Bakker og Lundby Bakker, rejser de sig begge som skovklædte øer over de flade marker på den tidligere havbund i stenalderhavet.

Hammer Bakker er en ægte (tidligere) ø i havet, medens Lundby Bakker snyder lidt. De markante morænebakker er blot et forbjerg på en meget stor moræneø, som i stenalderen har været omskyllet af fjorde i Romdrup ådal, Lindenborg ådal og Østerådalen. Lundby Bakker rejser sig, set fra syd, over moræneplateauets 25-30 m med højder på 60 -70 m. Højeste punkter er udsigtspunktet Risbjerg med 83 m.o.h. Bakkerne er karakteristisk stærkt kuperede med slugter på kryds og tværs. Området har gennem generationer været et af aalborgborgernes foretrukne udflugtsmål.

Fra P-pladsen på toppen af "bjergpasset" på Hadsundvej kan man vælge at vandre mod vest ind i Lundby Bakker ad de mange afmærkede stier, eller gå under Hadsundvej og besøge Lundby Krat. Forskellen ligger primært i områdernes baggrund. Lundby Bakker et præget af nyere nåletræsplantager og varieret tilgroningsskov på gammel hede med enkelte hedepartier, medens man i Lundby Krat finder ældgammel ege- og bøgeskov, som har mindst 200 år på bagen.
  
 
 
Skoveng i den sydlige del af Lundby Krat. Mod det gamle krat (billedet) er grænsen markeret af dige og hegn, som har holdt dyrene ude af skoven, medens der modsat engen ud mod Vaarstvej findes en spændende græsningsskov, som stadig græsses sammen med engen (privat ejet uden adgang, kan dog ses fra skoven).

Dyrelivet
Lundby Krat er udlagt som naturskov, hvor træer og buske får lov at dø af ælde. Naturskoven præger især fuglelivet, som har et stort antal huleboende arter: Stor flagspætte, spætmejse, træløber, andre mejser, natugle samt et væld af forskellige sangere. Grønspætte og sortspætte er også observeret og ravnen er blevet ynglefugl. Rovfugle ses hyppigt langs skovbrynene, men lydmæssigt lægger man især mærke til skovens rågekoloni. I efterår og vinter samles ofte flokke af råger, krager og alliker på 5-6000 individer i Lundby Krat og Bakker, og deres flugt over skoven i tusmørket er en særpræget oplevelse.

Ræv og grævling findes almindeligt i skoven. På bakken i skovens sydlige del (se kort: kote 28) kan man opleve et stort gravkompleks, i perioder beboet af både ræv og grævling. Her er også mulighed for at studere de to arters forskellige grave. Grævlingens kendes på en dyb rende ved udgangen og på spredte totter af vissent "redemateriale" omkring boet. Råvildtet optræder i stadigt stigende tal, så husk at holde hunden i snor. Nord for Krathuset er indhegnet en mindre hundeskov, hvor der er frit løb.



I foråret præger vorterod og hvid anemone skovbunden. Der er ikke meget vand i Lundby Krat, men her ses dog et lille væld, der føder et mindre vandhul. Vandhullet er angivet allerede på kortet fra 1816 - lige syd for matr. nr. 13. Det ligger 50 meter øst for udmundingen af fodgængertunnelen under Hadsundvej. I vandhullet findes bl.a. den fredede stor vandsalamander.

Planteliv
Skoven i Lundby Krat er oprindelig en gammel græsningsskov, formodentlig fra tiden før udskiftningen (ca. 1790), da kreaturerne græssede frit i bakkerne. Skoven fremtræder som gammel egeskov med islæt af bøg eller egeblandingsskov med eg, bøg, ask, hassel, el, tjørn, hyld, tørst m.fl. Pga. skovens status som urørt naturskov er den gradvist ved at ændre karakter i retning af urskov, en tilstand den ikke har befundet sig i, siden de første bønder sendte dyrene på græs i skoven for 5000 år siden.

Hasselens gule han-rakler er det allerførste forårstegn i Lundby Krat. Allerede i februar måned kan de hundredvis af blomstrende hasselbuske farve skoven gul.

På den fugtige bund ud mod skovengen mod sydvest og i slugten vest for Krathuset findes bevoksninger af rød-el, hvoraf mange er flerstammede som resultat af tidligere tiders stævning. Bemærkelsesværdig er den markante stævningsskov af hassel i områdets sydøstligste hjørne. Hundredvis af hasselbuske under egetræerne står med utallige skud og grene som resultat af en stævning, hvor man tidligere hentede træ til gærder, brænde og redskaber fra hasselkrattet.

Egeskoven har en rig skovbundsflora, hvor især forårets væld af hvide anemoner er fantastisk. Andre hyppige arter er f.eks. liljekonval, skovstjerne og blåbær. De mange døde træer, som efterhånden findes på skovbunden, har skabt grobund for en rig flora af mosser og svampe.




Hvid anemone dominerer fuldstændig skovbunden i egeskoven en forårsdag. Lundby Krat har en af de mest imponerende bestande der kendes, et forsigtigt skøn antyder, at der er mindst 25 mio. blomstrende skud i skovbunden øst for Hadsundvej - nok en skovtur værd!

Information
Ved P-pladserne har Aalborg Kommune opsat informationstavler om Lundby Krat, samt kort over de mange afmærkede stier i området.

Kommunens folder om Lundby Krat kan hentes her.


Sti i Lundby Krat

Stien, som følger det sydlige skovbryn af Lundby Krat, passerer adskillige ældgamle bøge og ege. Stien følger det gamle skovdige, som har dannet grænsen mellem marken og skoven. Skovdiget er bevokset med hassel, som har kunnet levere stokke - "gærdsel" - til gærdet oven på diget.



Copyright Kort- og matrikelstyrelsen


 


Copyright Kort- og matrikelstyrelsen
 

Udsnit af matrikelkort over Lundby Krat fra ca. 1816. Lundby Krat fremtræder som det - på tidspunktet - eneste skovklædte område i Lundby Bakker, resten af bakkerne har lyng-signatur. Lundby Krat var matrikuleret som nr. 1, Lundby, Gunderup Sogn, og tilhørte Lundbygaard, der oprindeligt hørte til herregården Gudumholm. To små ejendomme har ligget i kanten af krattet: Matr. nr. 13, hvis marker stadig eksisterer som en lysning i skoven, og matr. nr. 14, som senere blev traktørsted og lå ved "Krathuset". Landevejen til Aalborg har snoet sig gennem bakkerne og kan i dag ses som hulvejspor nord for lysningen ved matr. nr. 13, parallelt med nutidens Hadsundvej.

Kulturhistorie
Der har uden tvivl boet mennesker i bakkerne siden oldtiden. Selve Lundby Krat er fattig på fortidsminder, men moderne tiders brug af metaldetektorer bragte i 1980 alligevel Lundby Krat på det historiske Danmarkskort. I skoven blev fundet en anseelig sølvskat af mønter fra Erik Ejegods tid. Fundet kastede helt nyt lys over mønter slået i Aalborg i 1000-tallet, idet 61 af fundets 109 sølvmønter stammede herfra.

Lundby Krats historie er nøje knyttet til den brug af området, som var almindelig op til omkring 1800. Lundby Bakker har været fælles græsning (overdrev) for landsbyerne Gistrup, Lundby m.fl. og har endvidere leveret brænde, tømmer og gærdsel. Ingen tænkte på skovbrugsdrift, og skovarealet var i bund, da fredskovsforordningen i 1805 søgte at redde landets sidste skove og forbød græsning i de skove, som blev fredlyst.

Hvorfor netop Lundby Krat overlevede rovdriften af skoven og op til 1880  var den eneste skovklædte del af Lundby Bakker (vist på de første målebordsblade), er et åbent spørgsmål. Måske hænger det sammen med  tilknytningen til herregården Gudumholm. for efter gammel skik var højskoven herremandens og underskoven bondens. Der er dog næppe tvivl om, at der engang har græsset kreaturer i Lundby Krat. Det store indslag af eg vidner om dette, idet kun egen tåler gentagen nedbidning i modsætning til bøgen. Græsningen har således reddet denne egeskov, som med lidt god fantasi måske har rødder tilbage i stenalderens urskove.

Flere steder i skoven findes diger, som har spillet en rolle som hegning i forbindelse med græsningen eller dennes ophør, da skoven blev fredskov. Andre kulturspor er hulvejene i krattets nordlige del. En mindesten fortæller om en engelsk pilot, som blev skudt ned over skoven i 1944.




Krathuset er ladebygningen på en lille ejendom, som kommunen overtog, da den købte skoven i 1948. De øvrige bygninger er nedrevet, og der er nu indrettet læ- og spisepladser i laden. De tidligere beboerne af ejendommen drev her i mange år et lille, men populært traktørsted. I skoven lidt fra ejendommen var anlagt et trædansegulv, hvor der blev afholdt utallige baller under åben himmel.

Lundby Krat og Bakker har gennem generationer været et populært udflugtsmål for Aalborgs befolkning. Der skete især et voldsomt opsving med indvielsen af Aalborg - Hadsundbanen i år 1900, noget som bragte området inden for rækkevidde af almindelige søndagsudflugter. En tilsvarende jernbanetilknyttet opblomstring af lokalturismen og anlæg af traktørsteder sås også i Rold Skov ved Mosskovpavillonen, i Bælum Sønderskov, Halkær Skov m.fl. Områdets popularitet var så stor, at stationen i Gistrup allerede få år efter åbningen måtte udvide med en ekstra ventesalsbygning for at betjene de mange rejsende, der om aftenen vendte hjem fra ture i det naturskønne område.

Motorcykeltræf i Lundby Krat

Selvom der fortsat er et livligt skovtursliv omkring Krathuset og især den tilhørende sheltersplads og hundeskov, er det besøgsmæssige tyngdepunkt flyttet mod vest, til P-pladsen og ishuset på den anden side af Hadsundvej. Herfra er der adgang til Lundby Krat i en fodgængertunnel. Området er utroligt populært - en grøn kulisse er fortsat en vigtig ramme omkring socialt samvær. Billedet viser et af den stedlige motorcykelklubs månedlige træf - ægte "natur-turisme". Titusinder af mennesker bruger skoven og pladsen, hvor der desværre ikke findes toiletfaciliteter. Området ejes af Aalborg Kommune.

 
Læs mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på www.kulturhistorien.dk

 

© Naturturist                                                                                    Sidst opdateret 16. november 2015