Naturturist - home





pdf

Vokslev kalkgrav og Hule Mølle
Udsigt over Hule Mølles genskabte mølledam fra Storkebakken i kalkgraven. Møllen og møllegården ses tv., kalkværksbestyrerens tidligere bolig th. bag træet. Udstillingsbygning nederst th.


Vokslev kalkgrav 
og Hule Mølle
Aalborg kommune
Afstand Nibe 3 km
Statsejet område med offentlig adgang omkring Vokslev kalkgrav - afmærkede stier til profiler, udsigt og ådalen.
Sti omkring den genskabte mølledam og langs Binderup å.


Landskab og geologi
 
Vokslev kalkgrav er i lighed med de fleste andre nordjyske kalkgrave udgravet, hvor naturens kræfter har blotlagt Himmerlands kalkundergrund og gjort den tilgængelig. Ved Vokslev er det Binderup å, der siden istiden har skåret sig ned i en smal dal, formodentlig i en sprækkezone i kalken. Andre steder er det f.eks. i stenalderhavets kystklinter (Aggersund) eller i kanten af de store tunneldale (Mjels).

Ved Vokslev har der været gravet kalk gennem mere end 100 år. I de gamle og nyere profiler, der kan studeres i graven, ses både Kridttidens bløde skrivekridt, der overvejende har været anvendt til bygningskalk og Tertiærtidens hårde bryozokalk, som også kunne saves ud som bygningssten. Kalkgraven giver gode muligheder for fossiljagt.



Bryozokalken i et af de gamle brud står frem som en klippevæg. Her har kunnet brydes blokke, der blev savet ud til bygningssten. I profilet er mosdyrenes (bryozoerne) store bankeformede kolonier på havbunden tydelige, markeret af flintlag.

Det er imidlertid selve grænsen mellem Kridttidens og den yngre Tertiærtids aflejringer, der gør kalkgraven i Vokslev til noget enestående og placerer den blandt geologiske lokaliteter af international betydning. Selve grænsen er markeret af et tyndt (2 - 8 cm) lerlag. Et lignende lag findes overalt i verden, hvor grænselagene er komplet bevaret. Laget er aflejret i havet for 65 mill. år siden. Livet i kridttiden var på landjorden helt domineret af dinosaurerne. Pattedyrene var stadig få, små rottelignende arter. Fossilerne viser, at på grænsen mellem kridt og tertiær forsvinder 2/3 af alle jordens dyre- og plantearter i løbet af meget kort tid. Dinosaurerne uddøde! En katastrofe var sket.

Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvad der sket ved denne største begivenhed i livets eksistens på jordkloden, men gådens løsning ligger måske gemt i det tynde lerlag. Undersøgelser viser at lerlaget overalt i verden indeholder sjældne grundstoffer og mineraler, der normalt ikke findes på jordens overflade, men derimod kendes fra nogle meteorer. Måske blev jorden for 65 mill. ramt af et kolossalt meteor, der hvirvlede støv og jord op i atmosfæren. Solen formørkedes, måske gennem årtier, og de fleste dyr og planter uddøde. En lignende effekt kan opstå ved store vulkanudbrud, men fundet af et 300 km stort, formodet nedslagskrater i Mexico - alder 65 mill. år - synes at forstærke meteorteorien.



Et ubetydeligt gråbrunt lerlag i det nordligste af profilerne ved Vokslev (følg stien forbi kalkgraven til ådalen) afspejler den vigtigste begivenhed siden livets opståen: Uden katastrofen havde pattedyrene - og dermed mennesket - måske ikke erobret jorden.


Dyrelivet
Hvor kridttidens største krybdyr - dinosaurerne - uddøde, har nutidens krybdyr det derimod fint i Vokslev kalkgrav. Både markfirben, alm. firben og stålorm ses ofte i den solbeskinnede kalkgrav, og hugorm og snog forekommer. Den beskyttede kalkgrav med et rigt planteliv og mange forskellige træer og buske tiltrækker også mange dagsommerfugle og andre insekter, ligesom der er et rigt fugleliv. 

Binderup å´s forløb i den snævre erosionsdal bevirker, at den på lange strækninger har undgået ødelæggende reguleringer. Da åen samtidig har et godt fald og en bund af sten og grus medfører det en varieret vegetation, et rigt smådyrsliv og en stor ørredbestand. Åstrækningen ud for kalkgraven har mange gydepladser og en usædvanlig stor tæthed af ørredyngel. Ved Hule Mølle har kommunen restaureret de to mølledamme og ført åen udenom i et langt stryg, der sikrer bl.a. havørredernes frie vandring længere op ad åen.



Grødebuske af vandstjerne og vandranunkel i åen er levested for et rigt smådyrsliv og giver ideelle fiskeskjul

Information
Vokslev Kalkgrav ejes af Naturstyrelsen, der sammen med (tidligere amtet) og Aalborg Kommune har lavet en udstilling på stedet om kalkgraven og kulturmiljøet omkring åen og møllen. Der er P-plads, rasteplads med borde, bænke, toilet og info-tavler.

Aalborg Kommune har udgivet en folder med kort og detaljeret information om området.

Vokslev kalkgrav er et led i cykelruten "Geologisk set" - Vokslevruten.

 



Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
 

Planteliv
Trods lokalitetens ringe størrelse rummer det mange forskellige plantesamfund, påvirket af tilgængeligheden af vand, kalkundergrunden og påvirkningen fra græsning. En tur på stien går både gennem kalkgravens frodige krat og skov og op over det åbne afgræssede kalkoverdrev på ådalens skrænter.

Specielt kalkoverdrevet er et plantesamfund, der tiltrækker sig opmærksomhed.  Kalkoverdrev har en speciel plantevækst med mange arter, der enten har forkærlighed for en kalkrig jordbund eller særlig evne til at overleve i det specielle miljø. Ved Vokslev findes f.eks. kalkarterne Dunet Vejbred, Lav Tidsel, Vild Hør og Smalbladet Klokke. Kalkoverdrevene findes i Danmark næsten kun i Nordjylland. De er særdeles beskyttelsesværdige og især truet af tilgroning eller gødskning.


Mørk Kongelys

Mørk Kongelys er almindelig i kalkgraven udenfor de græssede områder.

Kulturhistorie
Der har været gravet kalk ved Vokslev siden formodentlig engang i 1800-tallet. Ved kalkgraven blev anlagt et kalkværk, som både brændte kalk og blev brugt som teglværk, ligesom der blev savet bygningssten af den hårdeste kalk. Da virksomheden var størst beskæftigede den 35 arbejdere, og var en af egnens største. Driften ophørte omkring 1950 og værket blev nedrevet. Den eneste rest er den smukke bygning lige over for P-pladsen, som fungerede som kontor og beboelse for kalkværksbestyreren. Selve kalkværket med ovn lå hvor P-pladsen og rastepladsen nu ligger. Kalkværkets fundamenter er frilagt.



Luftfoto af Vokslev kalkværk i 1952 omkring det tidspunkt værket lukkede. Foto udlånt af Anders Binderup, Nibe.


Hule Mølle eller "Huul Mølle" er den eneste bevarede af de 6-7 vandmøller, der gennem århundreder har udnyttet vandkraften i Binderup å. Nogle af mølleopstemningerne og de rettigheder, der var knyttet til dem, eksisterer stadig og har været benyttet til dambrugsdrift, bl.a. ved Binderup Mølle (Nibe - Aalborg landevej). Mønsteret, hvor dambrug afløser møller, er karakteristisk for netop de nordjyske åer med godt fald, som løber i de smalle, uregulerede erosionsdale. I Binderup Å, Sønderup Å og Villestrup Å har hovedparten af landsdelens dambrug ligget. I takt med stigende miljøkrav og samfundets ønsker om bedre og smukkere vandløb er mange dambrug blevet nedlagt, f.eks. er Villestrup Å nu helt fri for dambrugsdrift.

Ved Binderup Å blev vandkraften brugt både til kornmøller, en stampemølle til klædeproduktion, drift af et slibeværk i en smedje og et savværk. I Hule Mølle er dele af det gamle kværnværk bevaret, ligesom der findes en jævnstrømsdynamo, der engang leverede strøm til møllegården og de nærliggende huse. Møllehjulet er i tidens løb blevet erstattet med en vandret liggende vandturbine, der drev kværn og dynamo. Mølledriften og kalkværket trak folk til, så der på stedet opstod en mindre bebyggelse med bl.a. smedje, ligesom et nu forsvundet hus med navnet "feldberederens" antyder, at man også kunne få behandlet skind på stedet.  Efter mølledriften med dens hurtigt skiftende vandstand ophørte, blev mølledammen blevet fyldt med materiale fra åen og groede til med sumpplanter. Aalborg Kommune har nu oprenset og genskabt den oprindeligt dobbelte mølledam i forbindelse med omlægningen af Binderup å til fiskepassage.

Læs mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på www.kulturhistorien.dk


Detalje fra det bevarede mølleværk i Hule Mølle. Møllen er ikke offentlig tilgængelig, men der arbejdes med planer om at restaurere den gamle møllebygning.


 © Naturturist

Sidst opdateret 16. november 2015