|
|
| |
 | ||
De himmerlandske hederVindblæs hede, Oudrup hede, Lundby hede, Ajstrup
hede, Kyø dale Dyrelivet De himmerlandske Heder er kendt for deres rige bestand af dagsommerfugle, idet 36 forskellige arter er fundet i området. Mest kendt er den sjældne og truede hedepletvinge (Euphydras aurinia), der her har et af sine få danske levesteder. Plantelivet Generelt er hederne artsfattige, men det udelukker dog ikke at der både findes smukke blomster, f.eks. Guldblomme eller sjældne arter som Cypres Ulvefod. Brusådalen byder på frodig artsrigdom i kær og væld langs åen, f.eks. Engblomme. Enkelte steder på hederne findes egekrat, der opfattes som rester af en oprindelig egeblandingsskov, der engang har dækket landskabet. Hedens træer er især domineret af Bjergfyr, der spreder sig fra de nærliggende plantager. Hvis denne tilgroning ikke standses med naturpleje, f.eks. fældning og afgræsning, er det enestående kulturlandskab i fare for at forsvinde.
Information
|
 Guldblomme (Arnica montána) med det folkelige navn "volverleg" er hedens mest markante blomsterplante. Den giftige plante har været anvendt som elskovmiddel og været brugt mod feber og gigt. Volverlej indeholder arnicin og sælges på apoteker som arnikatinktur, der bruges mod hævelser fra stød og slag. Tiltro til dens virkning som frugtbarheds-middel ses af, at man i Jylland har givet køerne blomsten kort før de skulle bedækkes af tyren.
Klik på hedens navn for at zoome ind og se stikort
Kulturhistorie De mange gravhøje på heden, hvoraf 30 stadig er bevarede, fortæller at området var beboet i oldtiden. I det nordvestligste hjørne af Vindblæs hede er stadig bevaret et stort område med oldtidsagre fra Keltisk Jernalder.
De himmerlandske Heder gennemkrydses af talrige gamle vejspor og hulveje, der vidner om livlig færdsel i området. Mest markant er en strækning på Lundby hede i et kilometer bredt bælte på begge sider af den nuværende vej mellem Lundby og Borup. Her gemmer lyngen på op mod hundrede gamle vejspor, overvejende parallelle med den moderne vej, en af de største samlinger af fortidige vejspor i Jylland. En teori går på, at de har været en del af fortidens vejsystem fra Viborg mod Limfjordens overfartssteder ved f. eks Aggersborg. De himmerlandske heder er opstået ved menneskelig aktivitet og bevaret ved menneskets fortsatte udnyttelse. Bondestenalderens afbrænding af skoven til kornmarker og græsningsarealer favoriserede på den sandede jord lyngens udbredelse. Den efterfølgende udvaskning af næringsstoffer og dannelse af et hårdt, jernholdigt al-lag i jorden umuliggjorde egentlig opdyrkning af større arealer. Afbrænding af skov og hede gav få år med græs til sommergræsning, hvorefter Hedelyngen tog over og gav mulighed for vintergræsning og afhøstning af ung lyng til vinterfoder. Det særlige hedebrug holdt sig i Nord- og Vestjylland uændret langt op mod vor tid. Korn blev kun dyrket på små marker nær boligen. Hovedudnyttelsen var heden som græsningsområde for får og kreaturer. Hedelyngen blev brugt som afgrøde. Lyngen blev slået til brændsel, blev brugt som strøelse i stalden og ung lyng og rensdyrlav blev bjerget som vinterfoder. Afbrænding af heden som medførte foryngelse af lyngen var almindelig. Af de talrige anvendelser af lyngen kan nævnes: Lyngtørv blev skåret som brændsel, lyngen blev brugt til tækkemateriale på husene, som underlag for lerklining af væggene, som sengemateriale i stedet for halm og til at forstærke de sandede veje. Hedebruget forsvandt gradvist fra slutningen af 1800-tallet i takt med hedens egentlige opdyrkning eller tilplantning, hvor især Hedeselskabet spillede en stor rolle. De himmerlandske Heder blev reddet af fredning som et enestående naturområde og kulturlandskab, men hedebruget som kulturform er forsvundet og uden moderne naturpleje med rydning, afgræsning, afslåning og afbrænding vil heden gradvis forsvinde. | |
|
|
||
| © Naturturist |
Sidst Opdateret 13.10.14 |
|
Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
