Halkær og Sønderup ådaleAalborg, Rebild og
Vesthimmerlands kommuner.
Sønderup ådal privatejet fredet område ca. 700 ha. Muligheder for
korte og længere vandreture (se nr. på kortet):
Højris Mølle (1) og Skivum Krat (2) i Sønderup ådal, Halkær Mølle (3), Kelddal Mølle
(4), Sønderlund (5), langs
Halkær Sø fra Halkær voldsted mod syd (6), Ejdrup Skov (7), Års ved Aggersundvej
(8).
Cykel- og vandreture: Banestien Nibe - Halkær - Vegger - Aars (9), stisløjfe
til Sønderlund (10) og ved Kelddal Mølle (11).Halkær sø
er privatejet. Fiskeri og sejlads kun med tilladelse fra bredejerne. Der
advares mod badning og vadning pga. dybe huller i søbunden.
Landskab og geologi
Halkær og Sønderup ådale
er meget forskellige og er da også fine typeeksempler på de to vigtige danske daltyper: tunneldalen og smeltevandsdalen. Tunneldalen Halkær ådal er bred
og mægtig, op til 300 m i bunden, medens smeltevandsdalen Sønderup ådal
kun er ca. 50 m bred og har et mere uregelmæssigt forløb. Tidligere
forestillede man sig tunneldalene skabt af smeltevand under tryk i mægtige
tunneller under isen – lige så brede som dalen. Denne teori
er i dag noget modificeret. Meget tyder på, at tunneldalene allerede var
skabt som forkastninger i tertiærtiden og udformet af rindende vand gennem
millioner af år. Den
fremrykkende is i kvartærtiden benyttede den lette vej gennem dalene og uddybede dem
yderligere. Dog viser de flade hedesletter for enden af tunneldalene, at
der faktisk har skyllet store mængder vand, sten, sand og grus gennem dalene
frem mod isranden, men det er nok
sket gennem tunneller af mere beskedne dimensioner. Under istiden, da Halkær ådal blev skabt, løb vandet i ådalen sydpå.
Anderledes med Sønderup ådal. Dalen er skabt noget senere end Halkær
dalen, da landskabet lå oversået af smeltende blokke af dødis. Vandet
samlede sig i de laveste dele af landskabet, og da der ingen vegetation
var til at holde på jorden, kunne vandet nemt grave en dyb erosionsdal. Og
vandet løb – som i dag – mod nord til Limfjorden. Dalen er Danmarks
længste og mest markante erosionsdal.

Typisk landskab fra Sønderup ådal nord for Hyldals Mølle. Åen slynger
sig ureguleret mellem græssede eng på dalbunden, der kun er ca. 100
meter bred. Her er ikke plads til store dyrkede marker.
Sønderup ådal gemmer på en helt unik krølle på denne historie. Dybt under
overfladen ligger tykke saltlag fra Permtiden for 220 mio. år siden. Salt
under tryk er plastisk og skyder enkelte steder, som her i egnen ved
Suldrup, op som såkaldte salthorste, der presser de overliggende lag i
vejret. Denne oppresning skete også, mens ådalen blev dannet, og det rindende vands
erosion kunne lige præcis holde trit med trykket nedefra. Sønderup ådal er
derfor, efter danske forhold, blevet usædvanligt dybt nedskåret i landskabet,
nogle steder med over 40 meters højdeforskel mellem dalbunden og det
omgivende landskab.

Fugletårnet ligger diskret i en bevoksning på søbredden af Halkær Sø med
stiadgang og P-plads på Louisendalvej. Fuglelivet imponerer, f.eks. med
meget store antal rastende svaner og troldænder. I takt med at
fødemulighederne ændres og der dannes et rørskovsbælte i søen, vil også
ynglefuglebestanden stige og ændres. Som ved alle nyskabte søer venter
der den fugleinteresserede overraskelser.
Dyrelivet
Blandt de to ådale dyr
er der især fokus på odderen, som stortrives langs de fiskerige åer. Og
så er Vegger ynglested for et af
Danmarks sidste storkepar. Ådalene har et rigt dyreliv, og
naturgenopretningsprojektet Halkær Sø på ca. 150 ha
forventes at blive en spændende fuglelokalitet, både som raste- og
ynglested. 300 m syd for broen over åen ved Halkær er indrettet en
observationspost (sti på diget / P-plads) og med adgang fra Louisendalsvej findes
et fugletårn (P-plads).
Både Sønderup Å og Halkær Å har en meget stor
opgang af havørred. På begge sider af Halkær bro findes en fiskesti med
frit fiskeri (husk fisketegn). Efter at Nordjyllands Amt i 2006 nedlagde 3 dambrug i
Sønderup Å, er der helt fri passage for fisk i hele vandsystemet.
Et af de mange naturgenopretningsprojekter – en genslynget strækning af Halkær Å lige
nedstrøms Aggersundvej ved Aars (udenfor kortet) - har imponeret ved at
opbygge en, efter danske forhold, rekordstor tæthed af ørredyngel. Her er offentlig adgang til åen
og engen (ingen fiskeri).

Storkeparret i Vegger savner ikke gode fødesøgningsmuligheder. Inden for
bekvem afstand af reden på smedens skorsten findes både græsmarker og
høsletenge, ligesom de ynder at bruge de våde enge omkring Halkær Sø.
Information
Skov- og Naturstyrelsen og Nordjyllands Amt har udgivet en folder om
området (udgår). Flere steder i området findes informationstavler.

Højris Mølle i marts
2007. Som en hilsen fra gamle dage ligger den lidt forfaldne Højris
Mølle midt på det areal, som tidligere var dambrug. Mølledæmningen er
væk og den restaurerede Sønderup å slynger sig forbi møllen. Grundlaget
er skabt for en naturlokalitet i særklasse. Arealet ejes af Danmarks
Naturfond, og der er offentlig adgang. Resterne af det store
underfaldshjul findes stadig i tilbygningen til venstre.
Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|

Halkær Sø pynter smukt i den
brede ådal, her set fra vest mod Hedegårde. Hvor søen ligger, var der i
stenalderen en fjordarm. Gennem hele det 20ende århundrede blev engene på
den gamle fjordbund pumpede og dyrkede i Halkær - Ejdrup pumpelag. Da
terrænet satte sig under opdyrkning af tørv og dynd, var grundlaget skabt
for Halkær Sø. Få måneder efter at pumperne blev fjernet i efteråret 2005
var søen fyldt.

Plantelivet
De to ådale rummer en række plantesamfund knyttet til græsningsarealer
både på våde og tørre arealer. Hertil kommer interessante løvskovtyper både
på tør og våd bund. På et tidspunkt gennemførte
Nordjyllands Amt en undersøgelse af kvaliteten af naturen i Halkær ådal.
Selvom ådalen på et tidspunkt har været fuldstændigt gennemreguleret og
udgrøftet er der flere steder bevaret værdifulde plantesamfund i
ådalen. Nogle af dem er endda så værdifulde, at de har været med til at
løfte de to ådale op i den europæiske naturs superliga: Natura2000. Flere
steder er det muligt at komme ud at vandre og opleve plantelivet: • Ved Halkær Mølle (3), hede- og overdrev samt vældprægede enge, mølledam. • Ved Kelddal Mølle (4), overdrev og sumpkilder • Ved Højris Mølle (1), eng, mose, overdrev, ellesump og egekrat. • I Ejdrup Skov (7) – artsrig naturskov domineret af bævrasp og eg.
• Ved Sønderlund (5) - overdrev, kilder og våde enge. Fra stien på den tidligere Nibe-Hvalpsund jernbane, der krydser området, er
der ved Hedegårde ca. 1,4 km syd for Halkær Mølle et flot udsyn over nogle af de mest artsrige kærenge i
Nordjylland. Her vokser bl.a. den ekstremt sjældne Gul Stenbræk. Området er
plejet og græsses, og i forlængelse af det stærkt kildeprægede areal er et
gammelt kildedambrug blevet forvandlet til en våd eng. Arealerne er
privatejede uden offentlig adgang.

Sønderup ådal er fyldt med
varieret natur. Her nord for Hyldals Mølle veksler ådalens sider mellem
græssede overdrev og hede med krat af ene, gyvel m.m. Andre steder er
ådalens sider skovklædte, flere steder med krat og skove med vintereg. Ved
Højris Mølle findes stier gennem den gamle egeskov, hvor mange træer er
flerstammede på grund af århundreders stævningsdrift (træerne fældes og
skyder igen fra stubben).
Kulturhistorie
Landskabet omkring de to ådale har været beboet gennem årtusinder.
Udgravninger viser, at f.eks. det sandede næs ved Vegger har været beboet
siden stenalderen. Som i så mange andre ådale har moserne og engene været
brugt til høslet og græsning. Et gammelt ord siger ”engen er agerens moder”.
Engens hø var vinterfoder i stalden, hvor gødning til kornavlen på agrene
kunne opsamles. De stejleste sider af ådalene har dog aldrig kunnet dyrkes, men
været brugt til vedvarende græsningsarealer – overdrev. Her kan stadig
findes rester af et flere tusind år gammelt kulturlandskab. Også i ufredstid har
ådalene været brugt. Både ved Halkær og Hedegårde findes, midt i ådalen, resterne
af tilflugtsborge fra den tidlige middelalder. Halkær Voldsted er
restaureret og offentligt tilgængeligt.
Kraften i vandløbene har været brugt til mølledrift siden middelalderen.
Sønderup Å har et godt fald, og her har møllerne ligget tæt i selve
hovedåen, der nemt kunne opstemmes i den smalle dal. Der er kun få af møllerne
tilbage (Hyldal, Højris), og de gamle rettigheder til opstemning har været udnyttet til
dambrugsdrift. I Halkær ådal bevirkede dalens størrelse, at møllerne især
var knyttet til kildebække i sidedalene. De fleste er forsvundet, men ved
Halkær Mølle og Kelddal Mølle ligger fint restaurerede vandmølleanlæg.
Afvandingen tog fart i slutningen af 1800-tallet. I den brede Halkær ådal
blev åen udrettet og engene afvandede. Halkær-Ejdrup pumpelag blev oprettet
omkring 1905. Kanaler og grøfter blev gravet med håndkraft. Afvandingen skete dengang dels med et 7 m stort vandhjul med
kopper på, dels en vandsnegl, begge trukket af vindmotorer. I 30-erne kom
der elektricitet til egnen, og centrifugalpumper erstattede de primitive
pumper. Den nye pumpestation blev anlagt på den lille ø, hvor der nu er
udsigtspunkt. Pumpelaget blev nedlagt i 2005
og de pumpede arealer er blevet til vådområdet Halkær sø.
Den smalle
Sønderup ådal har undgået de store afvandinger, og her er åen forblevet
ureguleret. Kun 2 % af de danske vandløb er uregulerede. Egnen har tradition
for traktørsteder. Fra stationen i Halkær spadserede eller sejlede man til
traktørstedet i Halkær skov. Bygningerne er bevaret med en
fantastisk 8-kantet dansepavillon, men drives dog ikke længere som
traktørsted. Traktørstedet Skivum Krat
i Sønderup ådal er det eneste igangværende, i dag dog kun som selskabslokaler.

Halkær Mølle
er restaureret og indrettet med udstilling og naturskole. Stedet ejes af
Skov og Naturstyrelsen. I møllebygningen er en mindre udstilling om møllens
historie og teknik, og i den smukke 1700-tals lade bygget af kampesten findes en udstilling om
projekterne i ådalen samt landbrugets historie gennem 100 år fra 1850 -
1950.
|