|
Næsby dale
Vesthimmerlands kommune
Afstand Løgstør 9 km
Privatejet, fredet område på 6 ha med offentlig adgang til stranden ad
afmærket sti. P-plads ved stiens begyndelse.
Landskab og geologi
Næsby dale er en V-formet erosionsdal, hvor det rindende vand siden
istiden har skåret sig ned i det højtliggende morænelandskab på sin
vej mod havet. Den lerede moræneundergrund har fremmet overfladisk
afstrømning og erosion. Kløften er i dag så dybt nedskåret, at den
når grundvandet, som føder den rislende kildebæk i dalens bund.
Tilsvarende kløfter findes i Kragdal og Skovsørens Dal hhv. nord og syd
for Næsby dale. Disse kløfter kan nås til fods langs stranden.
Kysten ud for Næsby dale er en af Nordjyllands få klintekyster, hvor
havet konstant gnaver sig ind i landskabet. Undersøgelser har vist, at
den imponerende, op til 35 meter høje klint, er opbygget af tre
forskellige lag af stenfyldt moræneler, alle aflejret af en is der kom
fra nordøst. Mellem morænelerslagene findes tynde sandlag, og da disse
er vandførende og morænen er vandstandsende kan man dels observere
kilder på klinten, dels meget store udskridninger, hvor hele flager af
landskabet glider udefter.
Morænen indeholder mange sten, som ophobes på stranden efterhånden som
ler og sand fjernes af havet. Mange af stenene er ledeblokke, hvis
oprindelsessted kan stedfæstes nøjagtigt, f.eks. rombeporfyr fra
området omkring Oslo.
Næsby dale er en af flere markante
erosionsdale på Himmerlands vestkyst mellem Lendrup og Rønbjerg. Dalen
er V-formet i tværsnit.
Blodrød Storkenæb
Dyrelivet
Næsby dale har et rigt småfugleliv i krattene i slugten. I kystskrænten
findes en mindre koloni af digesvaler.
Kysten ud for Næsby dale er en af
Limfjordens kendte fiskepladser, der året rundt giver mange fisk. Den
varierede fjordbund med mange sten, ålegræsskove og muslingebanker
fungerer som et stort spisekammer for havørrederne. Fiskeriet er bedst
langs klinterne nord for Næsby dale, specielt fra september og vinteren
igennem til slutningen af maj.
Stranden ud for Næsby dale er en
kendt fiskeplads for kystfiskeri efter havørred og hornfisk.
 Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
|
Kystskrænterne ud for Næsby dale
er op til 35 meter høje med imponerende formationer, hvor store flager af
morænelandskabet skrider ud og fjernes af havet.
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Planteliv
Da slugten ved Næsby dale er øst-vestgående og smal og dyb, er dens
nordside soleksponeret og ret tør, medens slugtens sydside er mere
skyggefuld og fugtigere. Dette medfører en markant forskel i
vegetationen, en forskel der - fordi den er så karakteristisk - var
årsag til slugtens fredning i 1977. Da slugten blev fredet havde den ikke
været græsset i mange år, og forskellen var markant med en totalt
kratbevokset sydside og en lysåben, græsklædt nordside. Siden har
Nordjyllands Amt iværksat naturpleje med rydning og fåregræsning, da
også nordsiden med sin værdifulde overdrevsflora var truet af
tilgroning.
Den skyggefulde sydside har krat med Hyld, Havtorn og
Alm. Bjørneklo, ikke at forveksle med Kæmpe-Bjørneklo, som er en indført
art, der breder sig aggressivt. En del af krattene er fjernet og afløst af
græsdækkede partier. Den solbeskinnede nordside har spredte havtornskrat
samt en græssteppevegetation, der præges af arter som Blodrød Storkenæb, Knoldet Mjødurt, Agermåne, Stor Knopurt,
Mark-Krageklo, Dunet Vejbred, Hulkravet Kodriver og den sjældne Vår-Potentil.
Overdrevet er ligeledes voksested for flere arter af vokshatte.
Stor Knopurt er populær blandt sommerfuglene.
Kulturhistorie
Næsby dale har været fælles græsningsområde - overdrev - for
landsbyen Næsby gennem århundreder. Ved udstykningen omkring år 1800 blev
slugten delt i 8 matrikler, tilhørende hver sin gård i Næsby. Den
upraktiske skelopdeling på tværs af slugten og i de mange små parceller
antyder, at den også efter udstykningen blev brugt til fællesgræsning.
Udstykningen krævede bare, at fællesjorden blev delt. Den oprindelige matrikulære
opdeling eksisterer den dag i dag, men de oprindelige 8 ejerforhold var, da
slugten blev fredet i 1977, reduceret til 3.
Bygningen i slugtens øvre ende blev bygget omkring 1. Verdenskrig som
sommervilla for baron Otto Reedetz-Thott på Gavnø. Hans kone var under en
sejltur på fjorden blevet betaget af stedets storslåede skønhed, og
parret købte på stedet slugten. "Baronens Hus" har siden hans
død i 1930 haft en omskiftelig tilværelse som sommerrestaurant,
restaurant, flygtningecenter, ferielejligheder, behandlingshjem m.m..
Information
Nordjyllands Amt har opsat en informationstavle på P-pladsen ovenfor
slugten.
|
