|
Vokslev kalkgrav
og Hule Mølle
Aalborg kommune
Afstand Nibe 3 km
Statsejet område med offentlig adgang omkring Vokslev kalkgrav -
afmærkede stier til profiler, udsigt og ådalen.
Sti omkring den genskabte mølledam og langs Binderup å.
Landskab og geologi
Vokslev kalkgrav er i lighed med de fleste andre nordjyske kalkgrave
udgravet, hvor naturens kræfter har blotlagt Himmerlands kalkundergrund
og gjort den tilgængelig. Ved Vokslev er det Binderup å, der siden
istiden har skåret sig ned i en smal dal, formodentlig i en sprækkezone
i kalken. Andre steder er det f.eks. i stenalderhavets kystklinter
(Aggersund) eller i kanten af de store tunneldale (Mjels).
Ved Vokslev har der været gravet kalk gennem mere end 100 år. I de gamle
og nyere profiler, der kan studeres i graven, ses både Kridttidens bløde
skrivekridt, der overvejende har været anvendt til bygningskalk og
Tertiærtidens hårde bryozokalk, som også kunne saves ud som
bygningssten. Kalkgraven giver gode muligheder for fossiljagt.
Bryozokalken i et af de gamle brud
står frem som en klippevæg. Her har kunnet brydes blokke, der blev savet
ud til bygningssten. I profilet er mosdyrenes (bryozoerne) store bankeformede
kolonier på havbunden tydelige, markeret af flintlag.
Det er imidlertid selve grænsen
mellem Kridttidens og den yngre Tertiærtids aflejringer, der gør kalkgraven i
Vokslev til noget enestående og placerer den blandt geologiske
lokaliteter af international betydning. Selve grænsen er markeret af et
tyndt (2 - 8 cm) lerlag. Et lignende lag findes overalt i verden, hvor
grænselagene er komplet bevaret. Laget er aflejret i havet for 65 mill.
år siden. Livet i kridttiden var på landjorden helt domineret af
dinosaurerne. Pattedyrene var stadig få, små rottelignende arter.
Fossilerne viser, at på grænsen mellem kridt og tertiær forsvinder 2/3
af alle jordens dyre- og plantearter i løbet af meget kort tid. Dinosaurerne
uddøde! En katastrofe var sket.
Det er endnu ikke endeligt afklaret,
hvad der sket ved denne største begivenhed i livets eksistens på
jordkloden, men gådens løsning ligger måske gemt i det tynde lerlag.
Undersøgelser viser at lerlaget overalt i verden indeholder sjældne
grundstoffer og mineraler, der normalt ikke findes på jordens overflade,
men derimod kendes fra nogle meteorer. Måske blev jorden for 65 mill.
ramt af et kolossalt meteor, der hvirvlede støv og jord op i atmosfæren.
Solen formørkedes, måske gennem årtier, og de fleste dyr og planter
uddøde. En lignende effekt kan opstå ved store vulkanudbrud, men fundet
af et 300 km stort, formodet nedslagskrater i Mexico - alder 65 mill. år - synes at
forstærke meteorteorien.
Et ubetydeligt gråbrunt lerlag i det
nordligste af profilerne ved Vokslev (følg stien forbi kalkgraven til
ådalen) afspejler den vigtigste
begivenhed siden livets opståen: Uden katastrofen havde pattedyrene - og
dermed mennesket - måske ikke erobret jorden.
Dyrelivet
Hvor kridttidens største krybdyr - dinosaurerne - uddøde, har nutidens
krybdyr det derimod fint i Vokslev kalkgrav. Både markfirben, alm. firben
og stålorm ses ofte i den solbeskinnede kalkgrav, og hugorm og snog
forekommer. Den beskyttede kalkgrav med et rigt planteliv og mange
forskellige træer og buske tiltrækker også mange dagsommerfugle og
andre insekter, ligesom der er et rigt fugleliv.
Binderup å´s forløb i den snævre erosionsdal bevirker, at den på
lange strækninger har undgået ødelæggende reguleringer. Da åen
samtidig har et godt fald og en bund af sten og grus medfører det en
varieret vegetation, et rigt smådyrsliv og en stor ørredbestand. Åstrækningen ud for kalkgraven har mange
gydepladser og en usædvanlig stor tæthed af ørredyngel.
Ved Hule Mølle har kommunen restaureret de to mølledamme og ført åen
udenom i et langt stryg, der sikrer bl.a. havørredernes frie
vandring længere op ad åen.
Grødebuske af vandstjerne og
vandranunkel i åen er levested for et rigt smådyrsliv og giver ideelle
fiskeskjul
Information
Vokslev Kalkgrav ejes af
Naturstyrelsen, der sammen med
(tidligere amtet) og Aalborg Kommune har lavet en udstilling på stedet om kalkgraven og
kulturmiljøet omkring åen og møllen. Der er P-plads, rasteplads med
borde, bænke, toilet og info-tavler.
Aalborg Kommune
har
udgivet en folder med kort og detaljeret information om området.
Vokslev kalkgrav er et led i cykelruten
"Geologisk set" - Vokslevruten.
|
Vis Naturturist Nordjylland på et større kort
Planteliv
Trods lokalitetens ringe størrelse rummer det mange forskellige
plantesamfund, påvirket af tilgængeligheden af vand, kalkundergrunden og
påvirkningen fra græsning. En tur på stien går både gennem kalkgravens
frodige krat og skov og op over det åbne afgræssede kalkoverdrev på
ådalens skrænter.
Specielt kalkoverdrevet er et plantesamfund, der tiltrækker sig
opmærksomhed. Kalkoverdrev har en speciel plantevækst med mange arter, der
enten har forkærlighed for en kalkrig jordbund eller særlig evne til at
overleve i det specielle miljø. Ved Vokslev findes f.eks. kalkarterne Dunet
Vejbred, Lav Tidsel, Vild Hør og Smalbladet Klokke. Kalkoverdrevene findes
i Danmark næsten kun i Nordjylland. De er særdeles beskyttelsesværdige og
især truet af tilgroning eller gødskning.
Mørk Kongelys er almindelig i kalkgraven udenfor de
græssede områder.
Kulturhistorie
Der har været gravet kalk ved Vokslev siden formodentlig engang i
1800-tallet. Ved kalkgraven blev anlagt et kalkværk, som både brændte
kalk og blev brugt som teglværk, ligesom der blev savet bygningssten af den
hårdeste kalk.
Da virksomheden var størst beskæftigede den 35 arbejdere, og var en af
egnens største. Driften ophørte omkring 1950 og værket blev nedrevet. Den
eneste rest er den smukke bygning lige over for P-pladsen, som fungerede som
kontor og beboelse for kalkværksbestyreren. Selve kalkværket med ovn lå
hvor P-pladsen og rastepladsen nu ligger. Kalkværkets fundamenter er
frilagt.
Luftfoto af Vokslev kalkværk i 1952 omkring det
tidspunkt værket lukkede. Foto udlånt af Anders Binderup, Nibe.
Hule
Mølle eller "Huul Mølle" er den eneste bevarede af de 6-7 vandmøller, der gennem århundreder
har udnyttet vandkraften i Binderup å. Nogle af mølleopstemningerne og de
rettigheder, der var knyttet til dem, eksisterer stadig og har været benyttet
til dambrugsdrift, bl.a. ved Binderup Mølle (Nibe - Aalborg landevej). Mønsteret, hvor dambrug afløser møller, er karakteristisk for
netop de nordjyske åer med godt fald, som løber i de smalle, uregulerede
erosionsdale. I Binderup Å, Sønderup Å og Villestrup Å har hovedparten af
landsdelens dambrug ligget. I takt med stigende miljøkrav og samfundets
ønsker om bedre og smukkere vandløb er mange dambrug blevet nedlagt, f.eks.
er Villestrup Å nu helt fri for dambrugsdrift.
Ved Binderup Å blev vandkraften brugt både til kornmøller, en stampemølle
til klædeproduktion, drift af et slibeværk i en smedje og et savværk. I Hule
Mølle er dele af det gamle kværnværk bevaret, ligesom der findes en
jævnstrømsdynamo, der engang leverede strøm til møllegården og de
nærliggende huse. Møllehjulet er i tidens løb blevet erstattet med en
vandret liggende vandturbine, der drev kværn og dynamo. Mølledriften og kalkværket trak
folk til, så der på stedet opstod en mindre bebyggelse med bl.a. smedje,
ligesom et nu forsvundet hus med navnet "feldberederens" antyder,
at man også kunne få behandlet skind på stedet. Efter mølledriften med dens hurtigt skiftende vandstand
ophørte, blev mølledammen blevet fyldt med materiale fra åen og groede til
med sumpplanter. Aalborg Kommune har nu oprenset og genskabt den oprindeligt
dobbelte mølledam i forbindelse med omlægningen af Binderup å til
fiskepassage.
 Læs
mere om kulturhistorien i Nordjylland. Få historierne sat ind i
en sammenhæng. Naturturist byder dig velkommen på
www.kulturhistorien.dk |
Detalje fra det bevarede
mølleværk i Hule Mølle. Møllen er ikke offentlig tilgængelig, men der
arbejdes med planer om at restaurere den gamle møllebygning.
|
